Dansk Design Center og Design denmark er i luften med Danmarks nye designpris, Danish Design Award. Designprisen skal sætte dansk design på verdenskortet og hylde den værdi, design skaber i samfund og erhvervsliv. Prisen er unik i sit fokus på effekten af design og i sin målsætning om at stimulere brugen af design i virksomhederne. Samtidig markerer Danish Design Award i 2016 50-året for den første designpris for dansk industrielt design.
Danish Design Award er den store, danske designpris og -begivenhed, hvor virksomheder og designere hyldes for den forskel, deres løsninger gør i industri, samfund og dagligliv. Desuden skal prisen bidrage til at cementere Danmarks førerposition inden for design, og skabe et vindue til vores designintelligente nation og state of the art-løsninger, som de fremstår netop nu.
Bag designprisen står et samlet dansk designfelt bestående af designbranchens egen organisation – Design denmark – og Dansk Design Center.
Danish Design Award adskiller sig også på sine priskategorier, der ser på effekten og værdien af design, og på jurysammensætningen, som består af både danske og internationale eksperter med såvel faglige som forretningsmæssige ekspertiser.
Produkter og designløsninger kan tilmeldes i 11 kategorier. Det er udelukkende kvaliteten af de indsendte emner, som afgør, hvor mange nomineringer og priser, der uddeles. Det vil sige, at der godt kan være kategorier, hvor der ikke er en vinder.
Alle kategorier er relevante for både den private og offentlige sektor.
Employment Growth
– en designpris for løsninger, der skaber arbejdspladser i Danmark
Message Received
– en designpris for løsninger, der leverer et budskab på effektiv, enkel og smuk vis
Save Money
– en designpris for løsninger, der reducerer omkostninger
Share Resources
– en designpris for løsninger, der gør det enkelt og effektivt at dele ressourcer mellem mange
Better Work
– en designpris for løsninger, der har en positiv effekt på vores arbejdsliv
Daily Life
– en designpris for løsninger, der forbedrer vores hverdagsliv
Feel good
– en designpris for løsninger, der taler til menneskers følelser og sanser og simpelthen giver en sublim oplevelse!
Better Learning
– en designpris for løsninger, der fører til nye måder at lære og uddanne på
Clean World
– en designpris for løsninger, der respekterer eller renser det naturlige miljø
Healthy Life
– en designpris for løsninger, der fremmer sundhed i krop og sind for mange
Outstanding Service
– en designpris for løsninger, der forbedrer eller redefinerer en service
Icon Award
– en designpris for et unikt koncept eller en løsning, der er blevet et internationalt ikon
People’s Choice
– en designpris for løsninger, der vælges af folket
Visionary Concepts
– en designpris for løsninger, der er uden for rækkevidde, men ikke ude af syne
Young Talent
– en designpris for et exceptionelt talent, 30 år eller yngre
Nominerede til Danish Design Award offentliggøres den 25. februar, mens vinderne offentliggøres og fejres ved awardfest den 7. april 2016.
Ønsker du eller din virksomhed at deltage i prisen, eller vide mere, er der på websitet www.danishdesignaward.com oplysninger om at søge, ydelrigere beskrivelser af kategorier og kriterier, tidslinje, foruden information om jury mm.
Læs pressemeddelelsen Danish Design Award: Designpris hylder effekten af design (08.12.2015).
Læs pressemeddelelsen Danish Design Award præsenterer juryen 2016 (19.01.2016).
5 skarpe til Bason og Grøn: DDC og Dd sammen om dansk designpris