Design denmark

Snedkernes Efterårsudstilling 2019

21. november 2019

Re-think, Re-use, Re-duce 2019

Hvordan skal vi bo om 20 år? Hvordan skal vi genanvende materialer og indrette os, når pladsen bliver mindre og menneskene flere? Det er disse spørgsmål Snedkernes Efterårsudstilling 2019 har sat sig for at besvare, når 35 eksperimenterende møbler i en klimapresset verden formgives ud fra de tre bæredygtige fremtidsperspektiver Re-think, Re-use og Re-duce.

Med titlen opfordrer Snedkernes Efterårsudstilling sine medlemmer til at genbruge og gentænke, hvordan der kan designes møbler med lang levetid. På udstillingen er der derfor rig mulighed for at opleve møbler tænkt i langtidsholdbare, bæredygtige baner. Nye materialer som eks. hamp, ålegræs, savsmuld og aluminiumsspåner samt minimering og genbrug af eksisterende, lægger kimen til fremtidens møbel, hvor der skal tænkes nyt, omlægges produktioner samt ændres adfærd og vaner.

Praktisk
Udstillingsperiode: 8. november 2019 – 3. maj 2020
Tid: Alle dage 10.00 – 18.00 / Torsdag 10.00 – 21.00
Sted: Dansk Arkitektur Center, BLOX, Bryghuspladsen 10, 1473 København K
Pris: Voksne 110 kr. / Studerende 85 kr. / Alle under 26 år gratis

Foreningen Snedkernes Efterårsudstilling har både etablerede og yngre arkitekter, designere og producenter som medlemmer, der finder sammen om udviklingen af nye, eksperimenterende møbler.

Læs mere om Snedkernes Efterårsudstilling 2019 her.

Grafik: Claus Due